SKABELSESBERETNINGEN
Bandet "Red Warszawa" har eksisteret siden februar 1987
(Tror vi nok).
Oprindelsesstedet hedder borpgård Amtsgymnasium i Ballerup vest
for
København. Bandet blev grundlagt af Jens og undertegnede, som
på
det tidpunkt gik i samme klasse. Stilen skulle være "polsk punk",
hvad det så end måtte være. Det skyldtes at Jens og
jeg
i en musiktime var blevet præsenteret for et stykke punkrock
fremført
af et polsk punkband. Jens og jeg var de eneste, som brød sig om
musikken. Musikken var imidler ikke noget særligt, men udtrykket
"polsk punk", mente vi begge var så legendarisk at vi måtte
lave et band som spillede den stil. Hvad skulle bandet så hedde?
Vi var på det tidspunkt ikke var specielt gamle, Berlinmuren ikke
var faldet endnu og vi var i høj grad var præget af vores
forældres holdninger (vesten er god/østen er rød).
Navnet skulle nu sættes sammen af Polens politiske standpunkt og
polens hovedstad. Da vi ikke var videre intelligente da vi lavede
bandnavnet,
blev resultatet "Red Warszawa", altså farven rød på
engelsk og polens hovedstad på dansk (flot). Havde vi været
lidt klogere hed bandet nok "Red warzaw". Grundet det lidt lamme navn
er
bandet ofte blevet forvekslet med en slags folkeindsamling som f.eks
"Red
Barnet", når vi har reklameret for os selv.
DE
FØRSTE
MEDLEMMER
Bandet bestod i første omgang kun af Jens og mig
selv, men snart efter blev bandet udvidet med en bassist (panik Troels)
og en trommeslager (Robet Smidt). Da stilen "polsk punk" var lidt
løst
defineret kom der også en hornblæser med i bandet. Hornet
han,
samt nogen af hans venner, spillede på, var et horn, som vi selv
havde lavet ud af elektrikkerrør (ca 2 meter) og et af de horn
man
blæser i nytårs aften. Bandet førte en noget
lallende
tilværelse, men fik alligevel spillet en del. Dette var dog mest
ved skolens forskellige arrangementer. I slutningen af '87 spillede RW
en koncert på Lundebjrgskolen i skovlunde. På dette
tidspunkt
var trommeslageren skiftet ud til en kammerat Michael Nielsen. Desuden
fik vi en ekstra guitarist (Stefan Kjergaard) med i gruppen. Dette show
blev optaget og RW's første liveoptagelse var i hus. Showet bar
præg af at der var blevet drukket en del inden folk gik på
scene og at bandet ikke var specielt sammenspillet. Faktisk var det en
elendig koncert, men alligevel fik vi slæbt os gennem numrene
på
en ca. 50 minnuters tid. På denne optagelse, som blev døbt
"Live at Lundebjerg" er pauserne mellem numrene nærmest
længre
end numrene selv. Til trods for det lave musikalske niveau, var der en
mægtig stemning i salen.
DET
FØRSTE
DEMOBÅND
I 88 indspillede vi vores første demobånd.
Dette bånd optog vi i mine forældres dagligstue på en
mikser, som jeg selv havde bygget. Mikrofonerne var alle af den type
som
man kan købe i Fona eller Fredgaard for ca 100 kr. (altså
noget crap). Bassen blev spillet over mine forældres el-orgel.
Under
optagelserne af den første sang, kan man høre at den
mikrofon
som skal opfage lyden fra orglets forstærker falder på
gulvet,
uden at vi egentlig opdager noget. Da vi efter at have indspillet
nummeret
skulle lytte til det, opdagede vi ikke at bassen manglede. Det var
fordi
vi kun lyttede til starten af nummeret. Vi indspillede endnu et par
numre
inden vi fandt ud af at bassen ikke blev optaget. Og da valget kom til
at acceptere at bassen manglede og genindspille numrene faldt valget
på
at acceptere at bassen manglede, det skal jo heller ikke være for
fint. Demobåndet blev kaldt "Skyd Svend". "Skyd Svend" og "Live
at
Lundbjerg" blev samlet på et bånd som fik titlen "Dybt
Debil
Demo". Svend var vores lydmand ved adskillige af vores koncerter, men
han
vandt aldrig publikums gunst, og ved en koncert brød det ud i
lys
lue. "Skyd Svend, skyd Svend..." rungede det fra publikum. Dette var
måske
lidt ondt, men ikke ondt nok til at vi ikke kunne bruge det som titel
til
vores stue-optagelse.
FØRSTE
OPLØSNING
Da jens, Troels og jeg var færdige med gymnasiet,
tog jens til Tahiland og Troels forlod bandet. Nu mente jeg at der
skulle
andre boller på suppen og at vi skulle være noget så
seriøse. Vi fandt en ny bassist og jeg begyndte selv at synge.
Den
nye bassist hed Martin Thordrup. Det var vores guitarist Stefan som
kendte
Martin gennem et andet band, som de havde haft sammen i folkeskolen
(børnerock).
Dette band hed "betacrise" eller noget i den retning. Vi spillede mest
for vores venner og bekendte uden at komme nogen vejne. Trommeslageren
blev lidt efter skiftet ud med Anders Schlandbush, som også havde
deltaget i Betacries. Stilen blev også en anden mere
bluespræget
Heavy Metal-stil. Der blev skrevet en del nyt materiale i den periode,
men alligevel var det lidt som at sparke den døde hest. Vi fik
en
ny sanger (Jacob Sundman) ind i bandet og jeg var nu selv det eneste
originale
medlem som var tilbage. Jacob Sundman var en fyr fra gymnasiet, som
også
havde lyttet en del til RW. Bandet ændrede nu navn til "Ti stive"
og den gamle stil var nu helt glemt. Kort tid efter dette gik bandet i
opløsning. Dette var i starten af '90.
BLACK
ADDER
Herefter gik jeg ind i et band ved navn Black Adder.
Dette bands historie lignede i høj grad Red Warszawas
livshistorie.
Bandet stammede fra Herlev Gymnasium, hvor de også havde spillet
lallemusik, efter gymnasiet skulle der andre boller på suppen og
det kørte da også bare derudaf. Vi lavede et
demobånd
ved navn "Monster" (Hvor originalt). Dette bånd var egentlig
meget
godt (mente vi selv), men lyden var mørk og buldrende og
desværre
ikke videre godt produceret. Vi spillede diverse koncerter rundt
omkring.
Stilen var Thrash Metal ala sene 80'ere. Efter ca. 1 år gik
bandet
i opløsning, da vi blev smidt ud af vores øvelokale.
FØRSTE
GENDANNELSE
I en tid spillede jeg slet ikke i noget orkester, men
da jeg til hverdag færdedes sammen med Jens, som igen var kommet
hjem fra Thailand, blev vi enige om at genstarte RW under den gamle
parole.
Bandet som blev samlet bestod af Jens, mig selv, Martin Thordrup og
Morten
Søndergaard. Morten var således det nye ansigt i gruppen.
Dette var i slutningen af '90. I 1991 spillede RW en række
koncerter
på DTU. Bl.a. spillede RW en legendarisk koncert i DTU's
kaffestue
på P-dagen 1991, hvor bl.a. Master Fatman også spillede.
ANDET
DEMOBÅND
I sommeren 1991 indspillede RW bandets andet
demobånd,
som fik navnet "Helt op i bageren". Denne tittel er en talefejl, som
jeg
engang har lavet. Båndet indeholdt geninspilninger af mange af de
sange som også var indspillet på "Skyd Svend", men der var
også nyt materiale. H.O.I.B. var markant bedre end S.S.
både
musikalsk og lydmæssigt. H.O.I.B indeholdt 13 egentlige numre
samt
en dialog og et par korte druk-sange. Spilletiden var 1 time, så
kunne vi selv kopiere båndet på bånd man køber
I f.eks. Fona. Båndet blev indspillet i Matins forældres
hus
på en 4-spors båndoptager. Indspilningenen tog ca 14 dage.
Og det bånd har vi solgt over. 900 kopier af..
ANDEN
OPLØSNING
Nu rejste Jens Til Afrika for en tid, og endnu en gang
løb bandet ud i sandet, med nye medlemmer ny stil. Bl.a. var Per
Wiegandt fra Black Adder med i en periode. Med denne besætning
spillede
bandet til en Gamle-elevers-fest på BorupGård Amtgymnasium,
samt til en fæst på Nybrogårdskollegiet. Efter
sidstnævnte
koncert forlod per bandet igen og efter kort tid blev bandet
opløst
igen.
CURGAN
I '94 startede Martin og jeg et andet band "Curgan",
hvor vi havde Jan Wiegandt, som jeg kendte fra Black Adder, på
trommer.
Vi spillede 1 koncert som var en rimlig succes, men mere blev det ikke
til for i starten af 1995, rejste Marin på højskole og
senere
skulle Jan i forsvaret. Bandet stoppede i starten af '95.
ANDEN
GENDANNELSE
Jens Mondrup var imidlertid kommet hjem fra afrika og
Jens og jeg besluttede at genstarte RW for tredie gang. Til at starte
med
bestod bandet af Jens (sang), mig selv (guitar), "liuoed (eller
sådan
noget)" (trommer) og Joacim Bøggild (bas). Med den line-up
spillede
vi et par koncerter. Kort efter blev trommeslageren skiftet ud til
Morten
Søndergaard, som vi tidligere havde spillet med, og bassisten
kom
til at hedde Henrik Holmstrøm. Ny i bandet var Henrik, som jeg
kendte
fra Black Adder. Vi skrev en bunke sange, og besluttede os for at lave
et 3. Demobånd.
3.DEMOBÅND
I sommeren '95 indspillede vi så det 3.
demobånd.
Dette bånd fik navnet "Norsk Black Metal". Ligesom RW's forrige
demobånd
H.O.I.B. er spilletiden på N.B.M. en hel time. Og det indeholder
13 numre samt en par halvlamme jesus-sange. Desuden er der på
båndet
en avisoplæsning. Efter indspliningen af NBM, har vi spillet en
del
på DTU og div. Kollegier. Lidt efter denne indspilning skiftede
vi.
Efter udgivelsen af NBM spillede vi rundt om kring på forskellige
kollegier og kælderbare. Efter nogen tid gik Morten ud af bandet
da han ikke mente at der var penge nok I RW. Ny mand på trommer
var
Jan Wiegandt (Black Adder, Curgan). Vi spillede en god del shows bl.a.
endnu et show på DTU's P-dagsfest (her var jeg vist nok lidt
stiv).
Endnu engang rejste Jens til udlandet I nogle måneder. Vi blev
enige
om at spille videre uden Jens, mens han var væk. Vi var
således
kun en trio for en tid. Sjovt nok var det I den tid hvor jens var
væk
at vi fik vores første koncert på et egentligt spillested
(Stengade 30 2. Januar 1996). Faktisk blev det til 3 koncerter på
Stengade og en på "Templet" I lyngby, samt div. Andre steder,
inden
Jens fik nosset sig tilbage fra det mørke Afrika.
BØRNERADIO
Da jens kom hjem igen indledte vi et samarbejde med
Dr's
børneradio, hvor vi indspillede 3 jingles til brug forskellige
steder
i programfladen. "Børn er dumme og grimme", "Syd for sysafrika"
og "hurra skolen brænder" blev indspillet til for
børneradio.
Disse jingles er senere blevet omformet til regulære "sange".
TOTALT
POWER
PÅ DRENGEN
Da vi igen var fuldtallige spillede vi vores
første
udsolgte show på Stengade (26/7-96). I efteråret ‘96
indspillede
vi en CD I soundzone studio på Frediksberg. Dette var mest af alt
genindspilninger af numre fra de to sidste demobånd, men der var
også nyindspilninger. Cd'en fik den lækre tittle
"Hævi
mætal og hass" opkaldt efter nummeret af samme navn. Produktionen
var af en helt anden karakter end vores tidligere 4-spors optagelser,
da
der var tale om en egentlig studieoptagelse. Spilletiden pa HMOH var 74
minutter, så den var fyldt til randen.
NY
MAND
I TROPPEN
Kort tid efter indspilningen opstod der splid I bandet
og trommeslageren Jan blev skiftet ud til Lars Gerrild (mother of
mary/sleep
bandits). Vi begyndte nu at spille rigtig meget ude. Sputnik,
pumpehuset
og Medborgerhuset på Blågårds plads er blandt de
steder
som fik kærligheden at føle I efteråret 96.
PIKSPILLERI
I Medborgerhuset på Blågårds plads
oplevede vi noget lamt. En person lægger sig op på scenen
mens
vi spiller. Det er der i øvrigt mange som gør og de
hopper
som regel ud I hoben igen, men ikke ham her. Han lyner bukserne op og
hiver
sit lem frem og begynder at spille den af. Dette stod på I ca. 1
minut og vi frygtede at han ville komme på scenen. Nede fra salen
kunne man se 3 musikkere stå og kigge forundret på
scenegulvet
(pikspilleren) uden helt at kunne styre det de spillede, det gik
faktisk
helt galt. Efter 1 minut kom der en eller anden og sagde at det var
altså
bare for ulækkert, hvorefter han holdt op med sit
gøremål.
Men dette var ikke slutningen på pikspilleriet. En anden person I
salen havde set den første opvisning og havde proklameret
at:"Når
han kan, kan jeg f.... også", og nok en gang havde vi en
pikspiller
på scenen. Denne scene var vi selvfølgelig dumme nok til
at
beskrive for pressen. Og I adskillige af de efterfølgende shows,
var der folk som spillede pik ved vores shows.
1997
1997 startede med Venue-festilvallen rundt I landet.
Rytmeposten I odense, panik I Hadderslev, 1000-Fryd I ålborg og
Stengade
30 I københavn var de steder som måtte lægge
øre
til lortet. Efter egnen overbevisning en glimrende tur. Foråret
1997
var temlig hektisk. (Rønne musikhus) Bornholm, (Von hatten)
randers,
rockshow (gentofte), panik (haderslev), Templet (lyngby) o.s.v. fik
tudet
ørerne fulde af skodrock. 1. Maj spillede vi to shows I
københavn.
Det ene show var I fælledparken overfor ca. 5000 mennsker (hidtil
største show på det tidspunkt) og det andet var I
ungdomshuset.
Showet I ungdomshuset bød bl.a. på slåskamp mellem
nogle
af de fremmødte. Midt på året spillede vi på
Roskildefestilvallen
på blå scene. Dette var det største show til dato.
Ca.
7000 mennesker var mødt op for at gå amok. Og det var
langt
ude, folk flippede absurd meget ud. Inden showet stod hele teltet og
hoppede
mens de skreg : "Dem der ikke hopper, de elsker Ibens" og det var jo
så
hvad det var, men en af mine venner (læs beskendte) havde spottet
en som råbte "dem der ikke hopper, de elsker livet". (Hvor sort)
Men der var stemning og fest som altid. I løbet af
efteråret
holdt vi lav profil og spillede kun et par shows hist og her.
ANDEN
CD
I September gik vi I studiet for at indspille en ny
skive.
Denne kom til at hedde "Skal vi lege doktor". Også denne
optagelse
bestod af ca. 74 minutters "slås og bolle"-rock, så endnu
engang
var lortet blokket helt ud. Men vi havde faktisk indspillet lidt mere
musik
end der var plads til, så vi lavede også en julesingle med
3 numre. På denne single synger Jens, Lars og jeg hver en sang.
1998
-
sikke noget rod
I 1998 udkom skal vi lege doktor-skiven så i
slutningen
af februar. Som sædvanligt stod vi selv for det rent
pladeselskabsmessige
(vi udgav den selv). Til at distribuere ce'erne havde vi tidligere haft
et selskab som hed "BORDER"-music fra Birkerød, men de rykkede
til
sverige, så vi afbrød samarbejdet med dette selskab. Det
nye
distributionsselskab kom til at hedde "ZONA-records". Dem vender jeg
tilbage
til. Vi begyndte nu at spille et par live koncerter hist og her, Gimle
(roskilde), POP-kollegiet (bagsværd), Stengade (kbh) og Tavlen
(kolding),
var nogen af de steder som måtte lægge øre til
larmen.
Men så skete der pludselig noget... Vores
forårsliveaktivitet
var selvfølgelig rettet imod at skulle spille på
festivaller
om sommeren. Og det var jo så hvad det var, men så var det
at vores distributør "zona-records" pludselig mente at de skulle
lyve lidt overfor omverdenen. For før der var et eneste af de
planlagte
festivaljobs som overhovedet var blevet aftalt eller forsøgt
aftalt,
sendte "ZONA-records" en fax rundt til div. pladeforretninger i
danmark,
hvorpå der stod at "RED WARSZAWA" spillede på
ROSKILDEFESTIVALLEN,
MIDTFYNSFESTIVALLEN, LANGELANDSFESTIVALLEN og SKANDERBORGFESTIVALLEN.
Og
det var jo løgn, så der var der vist nogen
festivalarrangører
som blev mægtigt sure (hvilket vi her på redaktionen
egentlig
kun finder naturligt), så skulle "RED WARSZAWA" spille nogen
festivaller
det år??????? NEJ, det skulle red warszawa ikke. Og hvis skyld
var
det : "ZONA-RECORDS" KÆMPETUMPER . Og så var det
ligesom
at de bare blev fyret, da der heller ikke var videre godt styr på
hvad fanden de egentlig lavede. Torskehjerner. Narrøve....
Nå... Men som om det ikke var nok, så skete der noget andet spooky. Vores fantastiske booker, som vi må give æren for en stor del af bandets succes, forsvandt pludselig sporløst i ca. 6 måneder. Spændende spændende, og da han kom frem igen havde vi startet med en anden booker, som også forsvandt. Så var det ligesom om at det snart kunne være lige meget, for i løbet sommeren/efteråret '98 spillede vi kun 3 show's. Disse var Århus festuge, Templet (Lyngby), og Lyngby Handelsskole (Lyngby), som allesammen var shows der var aftalt inden bookerne forsvandt. Der var også planlagt andre shows, men disse gik i vasken grundet den manglende koordinering. Så nu står vi sku selv for at booke.
Meeeeeeen, her slutter morskaben ikke, for midt i alt kaoset gik vores trommeslager (lars) ud af bandet, da han ikke syntes at det var sjovt længere (måske meget forståligt), og på et tidspunkt så det søremig også ud som om at TonserHenrik (bas) ville forlade den synkende skude. Nå men det så sku sort ud. Men så var det at vi fik en ny trommeslager, og så skred Henrik alligevel ikke. Og det var jo mægtigt.
1999
Vi fik bakset bandet sammen igen og øvede de
numre
op, som vi ville spille live. I December havde vi fået arrangeret
10 shows rundt omkring i landet. "RED EN BÆVER '89" skulle turen
hedde. Ny mand i spejdertroppen var "DANIEL". Trommeslager som
også
spillede i "DOMINUS" og "STOMP". Og det var jo noget så fedt. I
slutningen
af feb. gik starten så til "RED EN BÆVER '89" og det var jo
fuld hammer. De shows som indtil videre er spillet har været ret
godt besøgt. Så nu kører ruletten igen. Og
så lavede vi en ny skive.
2000
Vi bankede en ny skive sammen som hed "TYSK HUDINDUSTRI". En titel som
dækker over glad porno fra tyskland. Nogen mennesker mente at vi,
med den titel, refererede til tyskernes brug af kz-lejre under 2.
verdenskrig. Dette har dog på intet tidspunkt været
meningen. Efter udgivelsen af T.H. spillede vi en turne ved navn
"Hesjan 2000". Efter denne tour gik daniel ud af bandet p.g.a. sit
studie og sine andre musikaktiviteter. Ind kom "Måtten
Møbelbanker" som vi kendte fra Furious Trauma. For at fejre
dette tog vi igen på turne under navnet "Røvrejsen
år 2001 - TARMAGEDDON"..... En lidt misvisende titel, da de
fleste af de shows turen indeholdt foregik i år 2000. På
denne tour var vi et smut forbi Loppen 2 dage i træk hvor vi
optog (vi forsøgte ihverfald) koncerterne på vores
medbragte mobil-studie. Det var planen at dette skulle resultere i en
liveudgivelse året efter.
2001
Da tømmermændene fra nytåret havde lagt sig begyndte
vi at lytte på det materiale vi havde med hjem fra Loppen. Til
vores skræk var en del af materialet blevet beskadiget af
stråling fra det ydre rum (eller noget...),
såååå.... det var kun ca. halvdelen af
materialet som kunne bruges. Men hva.... vi mixede det sammen og fik
så banket live-skiven "LIVE AUS KAIZER BIERWURSTHALLE" ud af det.
Denne udkom i år 2001. Dette år bød ikke på
videre meget live-aktivitet, dog skete det pludselig at
Roskildefestivalen pludselig mente at vi skulle have en tjans det
år. Også denne koncert blev filmet hvilket der kom
vhs-udgivelsen "JEG BOR I DET SØLVGRÅ KUPPELTELT" ud af.
Denne blev dog først udgivet i 2003. Hvad vi egentlig foretog os
resten af det år står lidt hen i det uvisse..... vi
spillede en enkelt koncert på Stengade 30, og så var det
ellers druk for resten.
2002
Nu var det på tide at banke noget nyt materiale sammen og det gik
da heller ikke anderledes end at der sommeren 2002 blev udstødt
en skive ved navn "OMVENDT BLÅ KORS". Den 4. i
rækken. Det med "Blå Kors" skulle vise sig at blive
en kort fornøjelse da vi en dag fik en email fra Blå
kors's advokatkontor hvor de frabedte sig at vi brugte deres klients
navn. Så blev den officielle titel ændret til "OMVENDT BO
FORCE". Der blev dog ikke ændret noget på selve coveret,
men... Det er den officielle titel på den skive i dag. som
følge af udgivelsen drog vi igen ud på vejene på
turen kaldet "MOTORVEJSMASSAKREN". Før vi gæstede Odense
blev vi ringet op af en journalist fra en avis i Odense som ville
forhøre sig omkring vores moralske standpunkt i forbindelse med
sangen "BØSSE DRÆBT MED STEGEGAFFEL". Det skyldes at den
aktuelle mordsag var.... vist nok fra Fyn et sted (husker det ikke) og
der lå vist et vist niveau af forargelse i journalistens
oplæg til rundspørgen om vores sang og ville høre
lidt om vores holdning til den. Hertil svarede vi så at sangen
intet har med den aktuelle mordsag at gøre men var inspireret af
Ekstra Bladets Spiseseddel som hang uden for alle kiosker vi kom forbi.
Der ligger ikke noget homofobisk budskab i sangen. Der blev skudt en
video til det aktuelle nummer.
2003
Ligesom alting åndede fred og ro log Tonser Henrik en bombe
falde. Han havde sgu ikke længere tid til bandet da familielivet
trak lidt mere end vi gjorde, såååå, han skred
sgu. Trist trist. Ind kom Majbritt, som vi kendte fra Furious
Trauma/Konkhra. Vi spillede 2 sesonner med Majbrit, bl.a. turen "DRIK
DIG TIL SUCCES". Så 2003 blev mest af alt et live-år, og
der var egentlig ikke de store annekdoter af fortælle bortset fra
at vi var enormt stive og vi spillede en masse shows. FEDT!!! Men....
som en efterhånden fast tradition skulle vi jo lige have et nyt
bandmedlem og det kom sig i kraft af at Majbrit smutede igen da han
heller ikke havde tid til RW. Ind kom Tove Tusindpik, som vi kendte fra
Konkhra. Han er også god til at være stiv.
2004
Da tømmermændene havde lagt sig blev vi enige om at lave
en ny skive og der skulle jo arbejdes en del med det nye materiale.
men.... efter 2-3 måneder med øve øve øve,
var en ca. 14 sange på plads til indspilning. Og så var det
jo bare med at gå i gang, men processen blev afbrudt af et tilbud
vi ikke kunne afslå. I Maj måned afholdt DR et
arrangement som hed "Radiohuset Rocker", hvor en masse
gør-det-selv-bands blev budt indenfor i radiohuset for at
afholde en radiotransmitteret koncert. Det var sgu humor og især
var det humor da jeg efter showet ville hen og være kærlig
overfor vores kontaktperson hos DR, mens jeg er på vej hen for at
give ham en krammer i min kæmpebrandert ser jeg en ældre
herre stirre på mig som om jeg skulle slås ihjel og da jeg
så får kastet mig over vores kontaktperson skubber han mig
væk og der opdager jeg at i det øjeblik jeg vælter
ind over ham er han i æteren, da der står en mikrofon foran
ham an sidder og snakker i....ikke særligt pinligt neeeej.
Efterfølgende har vi arbejdet videre med skiven som blev
færdig i slutningen af juli.
Hemlige
hilsener
HEAVY HENNING
PS. Dette dokument opdateres løbende (sidste
opdatering 28//8-2000)